Svømmelærer søges

Vi søger løbende dygtig svømmelærere og havfrueinstruktøter til undervisning i København, Gladsaxe, Gentofte og Århus.

 

Svømmelæreren.dk er en privat svømmeskole med undervisning i Vesterbro Svømmehal, Hillerødgade Bad, Adina Apartment Hotel samt egen svømmesal på Lyngbyvej i Hellerup.

Der er ca. 1000 elever og 15 timeansatte lærere. Svømmeskolen tilbyder undervisning på små hold med fokus på den enkelte elev og på at lære at svømme rigtigt. Undervisningen bygger på succesoplevelser baseret på, at læreren ved præcis, hvilke udfordringer den enkelte elev er klar til.
Om jobbet:
Du skal undervise på børnehold fra begynder- til livredderniveau og/eller på havfruehold evt. med udrykning til børnefødselsdage og polterabends. Der er tale om små hold med 5, 7 eller 10 elever. Desuden er der voksenhold begynder eller crawlhold.Der er tale om eftermiddagsvagter i hverdage og/eller formiddagsvagter i weekenden á 2-5 timers varighed. Der undervises 30 uger på en sæson fra september til maj.
Derudover søger vi også tilkaldevikarer.Du er af natur grundig, legende og indfølende og sætter en ære i at opnå resultater med din undervisning.Vi underviser efter en fælles årsplan og fælles metodik. Der afsættes tid til e-læring, samt 3-4 dage á 4-8 timer i løbet af en sæson til workshop for lærere.I prøveperioden gives en startløn på kr. 250,- pr. time og slutlønnen vil være kr. 300,- pr. time. Forberedelsestid er indregnet i timelønnen.
Om dig:
Vi forventer, at du har en svømmelærer eller svømmetræner uddannelse samt erfaring med undervisning i svømning og erfaring med svømning som udøver.Som person er du udadvendt og i stand til at kommunikere med mange forskellige mennesker.Til nogle af vagterne er der behov for gode engelskkundskaber, da vi udbyder svømmehold på engelsk.

Som havfrueinstruktør er det en fordel at have erfaring med synkronsvømning men ikke et krav.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Ditte Berdiin Rosenkrantz-Theil på Mobil 25772596.

Motiveret ansøgning og CV sendes til [email protected]